Odenses vision
At lege er at leve
Bogen "Odense Kommune - at lege er at leve"
Byens rum
Uddannelse og undervisning
Historie
Erhverv og udvikling
Fritid og Kultur
Naturen i byen


At lege er at leve

Sådan lyder Odenses vision frem til 2017.
I Odense vil vi give plads til kreativitet, til leg og til at gå utraditionelle veje.
For det er leg og lyst til at eksperimentere, der giver udvikling og vækst til en by. Samtidig g¿r det Odense til en god by at besøge, at bo i og at drivevirksomhed i.

Som du kan læse i denne bog, giver Odense allerede plads til leg og kreativitet. I 2007 åbnede en stor basar i de gamle Thrige bygninger, og et besøg i basaren er en udflugt fra dagligdagen til nye kulturer, eksotiske varer og mennesker fra det meste af verden. Basaren er ikke skabt af Odense Kommune. Det var en virksomhed, der tog initiativet, og det er de forretningsdrivende, der hver dag skaber handel og stemning derude.

Sådan skal det også være i Odense. Her er det virksomheder, kulturinstitutioner og private ildsjæle, der skaber udviklingen i byen. Det gælder både dem, der laver kulturarrangementer eller dem, der udvikler de nye produkter, der skaber flere arbejdspladser og spændende miljøer til byen.

Kommunen hjælper vi til og skaber rammerne for udviklingen, kreativiteten og de givende samarbejder. Det har vi blandt andet gjort ved at skabe Udviklingsforum Odense, der skal forbedre mulighederne for Odenses erhvervsliv og byens iværksættere, og ved at investere i RoboCluster, der bygger bro mellem forskning og højteknologiske virksomheder.

Leg og kreativitet skaber udvikling og vækst. Samtidig gør det Odense til et sjovere sted at være. Det kan du se eksempler på her i bogen, og med vores vision At Lege er at Leve, er ambitionen, at Odense fremover bliver endnu mere spændende og sprudlende, og at virksomheder, forskere og engagerede folk får endnu mere plads til at lege.