 |
 |
Odense har 186.932 indbyggere. Det er Danmarks tredjestørste by, og uanset om du kører ad motorvej eller med tog, ligger Odense centralt placeret i Danmark.
En ny motorvejsstrækning mellem Odense og Svendborg giver hurtig forbindelse fra Sydfyn, mens Odense Lufthavn er en af vejene fra Odense og ud i verden.
Nogle af verdens største containerskibe sejler deres jomfrutur fra Lindøværftet ud på Odense Fjord, så den fungerer stadig som vigtig vej til og fra Odense. |
 | |
|
 | |  |
Derudover byder fjorden og den renoverede Odense Havn på natur og oplevelser for både odenseanerne og byens turister.
Den kreative by På Odense Havn pibler nye boliger, åbne pladser, nye grønne områder frem. Ved Brandts Klædefabrik i centrum er de gamle industribygninger omdannet til museer, biograf, caféer og amfiscene til teater og koncerter. |
|
 |
De to områder er bare eksempler på, hvor odenseanerne kan mødes og opleve. Et andet eksempel er til byens festivaler. Hver sommer eksploderer byen i blomsterfestival på pladser og gader, filmfestival i biograferne og robotfestival, hvor familier og turister møder forskning og erhvervsliv.
Tæt på centrum ligger Odense Zoo. Det er Fyns største turistattraktion, og i 2009 – 2011 bygger Odense Zoo om for 210 millioner kroner, så der bliver endnu mere oplevelse. |
 | |
|
 | |  |
Odense vil vækst Over 20 virksomheder har allerede købt og bygget i Tietgenbyen, Odenses by for erhvervslivet. Og der er flere hektarer til salg til virksomheder, der kan se en fordel i at virke tæt på motorvejen, tæt på Odense C og midt i Danmark.
Odense arbejder for erhvervslivet, og Tietgenbyen er bare et af de initiativer, kommunen har sat i søen for at få flere virksomheder til. Fra 2007 har Udviklingsforum i Odense hjulpet både etablerede virksomheder og iværksættere med råd og inspiration. |
|
 |
Bestyrelsen er plukket fra det etablerede erhvervsliv, kulturen, byrådet, forskningen og blandt nystartede iværksættere, for Odense bruger både næse for forretning, øje for udvikling og kreative sanser til at styrke byens virksomheder. Byens vision, At lege er at leve, rummer også et kreativt, blomstrende erhvervsliv. |
|
 |
En sund by at bo i Ti steder i Odense kan du få luft i flade dæk. Odense Kommune har stillet cykelpumper op, for byen er Cykelby nr. 1, og det vil vi gerne blive ved med at være. Derfor finder man også et veludbygget stisystem og masser af odenseanere på cykelstierne. At Odense er en sund by, ser man også hvert år i foråret. Både til H.C. Andersen Maraton og Eventyrløbet, der de sidste mange år har været fuldt booket med 20.000 deltagere.
Men det er ikke kun i gadebilledet, at Odense er en sund by. I 2007 vedtog byrådet en ny sundhedspolitik, der både har fokus på de klassiske sundhedselementer som kost, rygning og motion, men også arbejder for blandt andet bedre psykisk sundhed og sociale netværk.
Studiebyen Odense Hvert år begynder mere end 6.000 nye studerende på en videregående uddannelse i Odense. Byen har 22 forskellige videregående uddannelser, og de mange studerende sætter spræl på livet i Odense. |
 | |
|
 |
Men at studere er at fordybe sig, blive grebet og være nysgerrig, og det engagement er med til at udvikle byen. Derfor arbejder kommunen for at give de bedst mulige rammer for de studerende. Der er både boliggaranti og studiejobgaranti til alle studerende i Odense, og Udviklingsforum arbejder for at skabe relevante studiejobs til de studerende, der vil mere end bøger. Desuden sørger en række institutioner for at bygge bro fra studier og forskning til virksomheder, iværksætteri og produktudvikling.
|
|
|
| | |