Studieby med flere end 120 uddannelser
Man skal være mere end almindelig kræsen, hvis man ikke kan finde en uddannelse, man vil tage i Odense, som rummer flere end 20 videregående uddannelsesinstitutioner med op mod 120 forskellige uddannelser på repertoiret.
Hvis man for eksempel ønsker at blive en kopi af Zentropa-producent Peter Aalbæk Jensen kan man nappe en udddannelse som markedsføringsøkonom indenfor filmbranchen på Tietgen Skolen, eller man kan lære at tage røntgenbilleder af folks indre på radiografuddannelsen, som Center for Videregående SundhedsUddannelser tilbyder.
Alene på SDU er der 45 bacheloruddannelser at vælge imellem blandt andet klassikere som medicin, biologi, engelsk, filosofi og kemi, men universitetet ude ved Bilka tilbyder også moderne uddannelser indenfor robotteknologi, nanobioscience og product development & innovation. |